Himmelske Dage på Heden i Herning bliver en folkefest, hvor kirken flytter ud på gaden, indtager bybilledet i centrum af byen og sætter midt og vest-jylland på landkortet i Kristi Himmelfartsferien.

Biskop Henrik Stubkjær:
"Det skal være et sted hvor det kirkelige og det folkelige mødes. Derfor rykker vi ud på gaderne"

OVER 300 ARRANGEMENTER
Himmelske Dage arrangeres af Danske Kirkers Råd og over 300 arrangementer venter de mange deltagere til Danmarks største fælleskirkelige event. Arrangementerne er i fuld gang med at blive tastet ind og overblikket kan man få på: www.himmelskedage.dk Det er folk fra folkekirken, frikirkerne og den katolske kirke samt en lang række frivillige fra de kirkelige organisationer, som får det til at ske. Man vil kunne opleve alt fra Undergrundsgudstjeneste i en P-kælder, klimadebatter på Biblioteket, U2 gudstjeneste på Torvet og Bibel legeland for børnene. Gå på opdagelse i programmet på: www.himmelskedage.dk/program 


Gi' en ISENVADhånd og få en oplevelse"

De Himmelske dage på heden i Herning er også for børn!
Vores sognemedhjælper, Tina Bøcher er sammen med en række kollegaer igang med at lave
BIBELLEGELAND på Himmelske dage
- et oplevelses legeland for børn med deres voksne.

Isenvad sogn bakker op!
Men sognet er jo - ja, det er jo dig og mig og os!!!
Så overvej lige om du kan gi' en hånd: 

  • med opstilling af Bibellegelandet torsdag d. 30. maj kl. 12-14 og/eller
  • som hjælper i et af Bibellegelandets boder fredag d. 31. maj kl. 10-12
  • hjælper i det kreative værksted
  • oplæser i fortællerhjørnet 

Mere info om opgaverne og tilmelding til Tina@fbkirke.dk eller tlf 2325 3103

BIBELLEGELAND ER:

  • i Kulturgården ved Hus No 7, Nørregade i Herning.
  • åbent:
    Fredag  d. 31/5 kl.   10 - 16
    Lørdag  d.   1/6 kl.   10 - 11 og 12 - 15
  • forskellige aktivitetstilbud, f.eks. Marthas køkken (det muntre køkken), David og Goliat (flødebollekaster) - altså aktiviteter/fornøjelser bygget op om fortællinger fra Bibelen.
  • Bibelhistoriefortællinger af bla. Tante Andante (fredag d. 31. maj kl. 13) og Kirketeatret (fredag d.31. maj kl. 11-12 og lørdag d. 1. juni kl. 14-15)
  • Hoppekirke på gågaden fredag d. 31. maj kl. 10-16.


mere info om Bibellegeland på www.himmelskedage.dk/program 

- og KØR med!

til åbnings gudstjenesten i Herning torsdag d. 30. maj kl. 14.

Isenvad og Fonnesbæk Menighedsråd sørger for at du gratis kan køre med torsdag d. 30. maj:

  • Fra Isenvad kirke kl. 12.30
  • Fra Fonnesbæk kirke kl. 12.45
  • Retur fra Herning kl. 17

Tilmelding dig buskørsel senest 23. maj til kirkekontoret 2974 7404


Har du en Himmelseng?

- eller bare en helt almindelig ledig sovesofa, du vil låne ud under Himmelske dage?

Og vil du tilbyde privat indkvartering til deltagere?

Lokalkomitéen for Himmelske Dage på Heden ønsker, at deltagelse i og oplevelser på de Himmelske Dage skal tilføjes det særlige, at man kommer til at bo sammen med andre kirkeligt engagerede mennesker under private former.

Det kan være indkvartering på værelse, campingvogn i indkørslen, telt i haven!

Overvej om du kan og vil være vært. 
Du kan læse mere her om værts rollen og/eller hos 

Poul Erik Bollerup, Herning
Arbejdsgruppen for privat indkvartering
E-mail: privatindkvartering@hotmail.com