Bøn, prædiken-ord og salme skærtorsdag aften

Fra Bodil Kaalunds påske-udsmykning

28.04.2020

Læs gerne skærtorsdagsevangeliet, Johs. 13, 1-15.

Skærtorsdagsbøn:
Jesus Kristus, Mester og Herre
alt er lagt i dine hænder i dag.
Men på vej mod døden
og siden himlen bøjer du dig for os;
viser os, at størst af alt er kærlighed
til det andet menneske.
Nu beder vi dig: Lad os aldrig glemme
at når vi bøjer os for hinanden,
så løfter du os ind i himlen.
Du, Fader, Søn og Helligånd,
livets Herre.
Amen.

Prædiken-ord til skærtorsdag aften:
Denne påske bliver så anderledes. Vi kan ikke fejre guds-tjenester sammen, men må holde påske sammen hver for sig. I aften skulle vi have fejret skærtorsdagsgudstjeneste i Isenvad kirke. Skærtorsdag, en aften, der for mig altid har haft en helt særlig højtid ikke mindst, når vi sammen fejrer den i kirken og efterfølgende spiser påskemåltid sammen.
Og er der noget vi denne påske er blevet mindet om betydningen af; ja, så er det fællesskabet. Det at kunne sætte os sammen omkring påskens borde; omkring nadverbordet, omkring påskemåltidet i aften og omkring bordene, hvor vi ellers plejer at samles i påsken. Men denne påske må vi undvære det fysiske fælleskab sammen omkring bordet. Det mærker vi tydeligt i aften. Skærtorsdag aften, denne sære sammensatte aften. Fællesskabets og samhørighedens aften, hvor Jesus ved, at lidelsen og døden står for. Og, ved, at hans allernærmeste få timer senere vil svigte, forråde og fornægte ham.
Denne aften, som på én gang er fyldt af højtid, nærvær, afsked; forræderi, svigt og gru. Aftenen, hvor Jesus for sidste gang spiser sammen med sine disciple. Hvor han bryder brødet og giver dem vin at drikke. Hvor han indstifter nadveren, for at de skal have noget konkret at samles om, når de mødes efter hans død. Brødet og vinen skal få dem og os til at huske ham og hans ord om nåde, tilgivelse og fællesskab. Og til at mærke, at han stadig er en del af os og vi en del af ham.
Det er skærtorsdag aften; den aften hvor Jesus endte med at blive svigtet af alle sine nærmeste. Også ham, der højt og helligt lover Jesus, at om så alle andre svigter, så vil han aldrig svigte ham. Alligevel var det netop på denne aften, at Jesus gav sine disciple og hele verden et kærlighedstegn i form af et stykke brød og nogle dråber vin.
Skærtorsdag aften er 13 mænd samlet om bordet for at spise påskemåltid med hinanden. Der hviler en tusmørkstemning over dem; palmesøndags fest fortoner sig i det dunkle, og morgendagen, langfredag, kaster allerede sin mørke skygge ind over deres måltid.
Lige præcis dér bænket om bordet lader Jesus til allersidst et sakramente blive til, indstifter en hellig handling: Nadveren. Lige dér, ved bordet, det sted, som vi kender så godt, bordet, som er så fællesskabende, lige dér tager Jesus skærtorsdag aften et brød i sin hånd, velsigner det, og bryder det og deler ud omkring sig, mens han siger: ”Tag det og spis det, dette er mit legeme, dette er min krop, som gives for jer.” Og lige dér, ved bordet, det sted, hvor livet leves på godt og på ondt, i hverdag og fest, i glæde og i sorg, i fælleskab og i ensomhed, lige dér er det, at Jesus samme aften tager et bæger, takker, giver os det og siger: "Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse.” Midt under måltidet, mens de sad til bords, disciplene og Jesus, indstiftede han den nadver, som vi lige siden har fejret med hinanden i alverdens kirker søndag efter søndag.

På denne skærtorsdag er prædikenteksten ikke en beretning om nadverens indstiftelse. Men derimod den smukke fortælling om fodvaskningen. Evangelisten Johannes, som er dagens evangelist, fortæller om, hvordan Jesus under aftensmåltidet skærtorsdag, pludselig bøjer sig ned og giver sig til at vaske disciplenes fødder.
Ud for hver enkelt knæler han, som var han deres husslave, tager disciplenes støvede sandal-fødder mellem sine og vasker dem rene. Grænseoverskridende må det have været for disciplene, da deres mester, herre og frelser bøjer sig ned og vasker snavset af deres fødder. På alles vegne protesterer Peter. Og instinktivt krymper vi os med disciplene.
Men, Jesus insisterer. Og, da han bøjer sig ned og vasker disciplenes fødder, da vasker han ikke bare Jerusalems støv af deres fødder, men vasker skylden af deres hjerter. Ikke sådan at han gør dem uskyldige, for det er de ikke. Ingen kan undgå at blive skyldig hvis man påtager sig det ansvar det er at være menneske. Det hører med til det at leve, at vi træder forkert, træder ved siden af, at vi svigter. I sin kærlighed bader Jesus disciplenes svigt.
Det er den kærlighed som lyser ud af Jesu øjne ,da han ser op på disciplene; det er den kærlighed som holder fast i deres beskidte fødder uanset, hvor meget de vrider sig i skam, det er den kærlighed, som deler et brød og nogle dråber vin med dem uden hensyntagen til, hvad de har gjort eller hvad de vil gøre; det er den kærlighed som bliver til det sidste.
Den kærlighed er også vores mulighed. Nadveren er en rasteplads undervejs i livet; et sted, hvor vi kan holde ind for en stund, ryste støvet af fødderne og finde hvile for sjælen i visheden om, at vi er Guds elskede børn, uanset hvilke vildveje vi har været ude på.
På en aften som denne kan vi næsten se det for os og mærke det, hvordan Jesus insisterer på at bøje sig ned mod os og bade os i den tilgivelse og nåde, som nænsomt vasker al det bort, der gør vor vandring tung og rækker os en ny begyndelse. Og sådan har vi lod og del sammen med ham, der blev en tjener for os. For at vi skal tjene hinanden. Amen.

Skærtorsdags salme: 

Du, som gik foran os
helt ned i angstens dyb,
hjælp os at finde dig,
Herre, i mørket.

Du, som bar al vor skyld,
bar den og tilgav den,
du er vort hjertes fred,
Jesus, for evigt.

Du, som med livets brød
går gennem tid og rum,
giv os til hver en tid
brødet fra Himlen!

Du, som går foran os
her i et søndret liv,
send os med fred og brød
ud i alverden!

Olov Hartman 1968/ N.J. Rald 1969 (Den Danske Salmebog nr. 457)

Glædelig skærtorsdag!
Bodil Nørager 

Printklar version af ovenstående

Del dette:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Isenvad Kirke er åben kl. 8-17

Følg sundhedsmyndighedernes vejledning:

  • Har du tegn på sygdom, så gå ikke ind
  • Sprit hænder ved indgang i kirken
  • Host - nys i dit ærme
  • Undgå håndtryk
  • Hold afstand

Der afholdes igen gudstjenester. Se her hvornår.

Tjenester er stadig underlagt forsamlings begrænsninger.
Der skal således fortsat være 2 m afstand mellem personer til tjenester med fællessang.
Personer, der i forvejen har nær kontakt er ikke underlagt dette afstandkrav.
Det betyder, vi ikke kan opgive et præcist max antal, der kan være i kirken, men minimum kan vi være 31 og et ca. retningstal på maksimum er 50

HJERTELIG VELKOMMEN I ISENVAD KIRKE - I HVERDAGEN - SØNDAGE OG HELLIGDAGE

Aktuelt

på en stille og anderledes mandag…Læs mere


Der kommer igen en dag, hvor vi kan være sammen og holde om. Lad ikke frygten tage over. Vær der for dit medmenneske.Læs mere


Du kan fra onsdag d. 8. januar 2020 se her på siden, hvornår der afholdes konfirmation i Isenvad Kirke 2 2022.Læs mere


Viser resultater 6 til 8 af 8

< Forrige

Side 1

Side 2

ISENVAD KIRKE

ligger lige midt på byens hovedgade, Bygaden 12.
"Stands og hør - her er dør - til den sande glæde" - synger vi med den gamle digter, men det er stadig sandt, for Isenvad kirke inviterer hver søndag til fællesskab om Gudstjeneste.

Derudover er der gennem året særlige gudstjenester og aktiviteter rettet mod forskellige målgrupper og i forskellige former og rammer.

Isenvad kirke og dets personale danner desuden rammen om livets største begivenheder.

VELKOMMEN